Rabarbersaft - et strejf af sommer

Squash pasta

Jeg ELSKER pasta. Men det er for tiden meget moderne med grøntsagspasta, det er både sundere, og man slipper for den store kulhydratbombe. Et simpelt regnstykke fortæller os, at der er 16kcal i 100gram squash og 137kcal i 100 gram KOGT pasta. Så intet skulle da være uforsøgt. Jeg bevæbnede mig med squash og mandolinjern og drog i køkkenet. Lettere mistroisk.

Når squashen er skåret i tynde strimler, skal den udvandes. Det gøres ved at hælde lidt salt ned til squashen og lade den trække en halv times tid. Mens squashen står og “simre”, lavede jeg fluks en pesto – den smager bare bedre når den er hjemmegjort.

2014-05-14 16.15.50

Når squashen har stået lidt, kan man knuge vandet ud af squashen. Jeg hældte kogende vand over squashen, da jeg helst ikke ville gøre den alt for slatten. Slutteligt blev det hele blandet med pestoen og lidt oliven….

2014-05-12 16.59.11

Ærlig talt bliver det nok ikke en ny klassiker, men måske jeg vil forsøge med at blande halvt om halvt. Jeg tror i hvert fald aldrig, jeg får den gode mand til at sidde og spise grøntsags pasta….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabarbersaft - et strejf af sommer