Lakridsmargens med bær

Italiensk brødsalat

Morgen startede med morgenbrød fra Meyers bageri (det er jo ganske fantastisk at være nabo til sådan en dejlig bager).
Men vi to mennesker kan jo ikke spise et helt brød, så noget måtte gøres.

Vi har netop fået dejlige tomater fra Aarstiderne og så det skønne brød der var til overs. Så måtte det jo blive en italiensk tomat/brød salat.

Til to mennesker (der ikke fik andet til aftensmad):

  • 6 tomater
  • 2 friske løg
  • 250 gram brød
  • 1 spsk kapers
  • 2 fed hvidløg
  • Soltørrede tomater
  • 1 spsk olivenolie
  • 3 spsk æbleeddike
  • Basilikum
  • Sukker
  • Salt og peber

Skær tomaterne i grove stykker, og løgene i tynde skiver (du presser ringene fra hinanden), hak hvidløget meget fint. Jeg blandede tomater, hvidløg, løg, kapers, soltørrede tomater og hakket basilikum sammen. Jeg skar kanterne af brødet og rev det i stykker og blandede det med salaten. Til sidst puttede jeg olivenolie, eddike, salt, sukker og peber på. Jeg knugede det godt ind i salaten og brødet.
Spis salaten indenfor en time så brødet ikke bliver alt for blødt.

2013-06-05 19.03.20

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lakridsmargens med bær