Når manden går i køknet

Lemonsnitten

Glædelig påske, det er tid til ferie og til at forkæle sine nærmeste.

Jeg har derfor lavet en påske agtig snitte. Min mand mener jeg har tortureret hindbærsnitten, jeg tænker det blot er en nyfortolkning – det er nok et spørgsmål om smag.

image

Der bliver ca. 12 snitter af følgende opskrift.

Bundene:

½ vaniljestang
70 g flormelis
150 g stuetempereret smør
250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ dl vand

Ælt vaniljekornene, flormelis, smør, hvedemel og bagepulver.

Kom til sidst vandet i og ælt dejen smidig og glat. Stil dejen i køleskab i ½ time.

Tag dejen ud og rul den ud i lidt ekstra mel, til den er ca. 3 mm tyk. Udstik cirkler af dejen, ca. 8 cm i diameter.

Bag bundene i ca. 8 min. ved 190 grader. De færdigbagte bunde må gerne virke lidt halvbagte.

Når bundene er kølet helt af, spreder du lemoncurd ud på halvdelen af bundene (jeg dryssede lidt lakridspulver ovenpå for at give dem et ekstra tvist) og derefter gul glasur ud på de resterende. Så er der bare tilbage at samle snitterne.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når manden går i køknet