Muffins med müsli og chokolade

Brownie med karameltopping

For tiden befinder jeg mig i Stavanger, jeg besøger nemlig min dejlige kommende mand som arbejder i Norge i et års tid. Men mens han går på arbejde kan jeg jo passende lege husmor…

Så ud over at hjemmet er rengjort, der er købt ind og aftensmaden er på bordet, nusser jeg også med lidt dessert. Den anden dag lavede jeg den mest fantastiske brownie med karameltopping.

2013-10-16 10.23.53

Opskriften er til ca. 8 personer og toppingen er der masser af… Det er en god ide at gå i gang med topping samtidig med at du laver brownie – den skal nemlig koge længe.

Ingredienser til brownie:

  • 50 g valnøddekerner
  • 125 g mørk chokolade
  • 70 g smør
  • 2,5 mellemstore æg
  • 190 g sukker
  • 35 g hvedemel
  • ¼ tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. havsalt
  • 1 spsk. kakaopulver

Ingredienser til topping:

  • en dåse sødet kondenseret mælk
  • et par spsk philadelphia ost (til den har den rigtige konsistens)

Sådan laver du brownies:

Forvarm ovnen til 170° ved varmluft. Hak valnødderne groft, og stil dem til side. Hak chokoladen groft, og kom den og smørret i en gryde og smelt det. Pisk æg og sukker sammen og rør den smeltede chokolade-smør-blanding i æggene. Sigt mel, bagepulver, salt og kakao i, og rør dejen godt igennem. Tilsæt de grofthakkede valnødder, og rør dem i brownies dejen. Hæld dejen i formen, som du forinden har beklædt med bagepapir.

Bag dine brownies i ca. 40 minutter – den skal, som de fleste chokoladekager, tages ud, mens den er lettere ubagt i midten – dvs. når du stikker en strikkepind i kagen, skal der hænge lidt dej fast på den. Afkøl din kage i formen, og skær den ud i ca. 8 stykker.

Sådan laver du toppingen:

Jeg hældte den kondenserede mælk ud af dåsen og kogte den i halvanden time med hyppig omrøring – pas på den ikke brænder på.
Da karamelmassen var kølet lidt af vendte jeg lidt philadelphia ost i, så den fik en dejlig glasur agtig konsistens. Jeg puttede massen i en sprøjtepose og beklædte kagen med massen på toppen kom lidt hakkede valnødder og marshmallows.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Muffins med müsli og chokolade