Glutenfrie pandekager

Banana cream pie

I lørdags fyldte min gode veninde 30 år, så jeg var inviteret til fødselsdagsbrunch og kanalrundfart – troede jeg i hvert fald. Da jeg ankom til hendes lejlighed sidder alle mine nærmeste veninder og familie – klar til at holde polterabend for mig…

Suprise suprise…

Jeg havde jo ellers taget fødselsdagskage med, men den må vente til en anden dag, men derfor skal I jo ikke snydes for opskriften…

2014-06-28 08.26.13

Tærtedej:
110 gram usaltet smør
150gram hvedemel
0,5 spsk sukker
0,5 tsk salt
ca. 0,5 dl vand

Start med at skære det kolde smør i små stykker, og stil det tilbage i køleskabet, mens du blander hvedemel, sukker og vand. Jeg brugte en mini foodprocessor, og det virkede overraskende godt. Put nu smørret ned til blandingen af et par omgange. Kør det nu til en krummet masse. Tilsæt en smule vand, kun lige nok til, at dejen kan samles. Drys lidt mel over dejen, pak den ind i film og så direkte i køleskabet i en halv times tid. Når dejen er kølet ned, ruller du den ud (du skal nok drysse mel på dej og bord undervejs). For tærteformen med dejen, og fold evt. ekstra dej ned langs kanterne så den for lidt ekstra tykkelse. Prik dejen med en gaffel. Bag tærtedejen ved 190 grader i ca. 15 min (læg sølvpapir og bønner over tærtedejen i denne periode), tag sølvpapiret af og bag tærten videre i 10 minutters tid, måske længere – den skal være fin gyldenbrun.

Fyldet:
170gram sukker
40gram mel
0,25 tsk salt
0,5 tsk kanel
knsp muskat
7 dl sødmælk
3 æggeblommer (stuetemperatur)
30 gram smør
1 tsk vanilje
5 bananer

Bland sukker, mel, salt, kanel og muskat i en sauterpande. Pisk mælken i ved mellem-høj varme. Pisk løbende til massen begynder at tykne og boble, fortsæt med dette i 2 minutter efter massen er begyndt at boble. I mellem tiden pisker du æggeblommerne sammen og bagefter i mælkemassen. Varm kun lige på det, indtil det begynder at tykne igen. Fjern panden fra varmen og pisk det sidste smør og vanilje i.
Lad massen køle af ved stuetemperatur, mens du rører en smule i det en gang imellem – så det ikke trækker skind.
Mens massen køler helt ned, forer du tærtebunden med skiveskårne bananer – læg dem fint i cirkler. Hæld til sidst det kølige fyld i. Stil nu tærten på køl i minimum 2-4 timer, så fyldet køler helt af og bliver mere fast.

Topping:
2,5 dl piskeflde
En bakke jordbær

Toppingen er jo op til den frie fantasi – her er det lavet som et dannebrog. Jeg lavede den hvide del først, så har man bedre styr på de lige linjer…

2014-06-28 08.26.26

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glutenfrie pandekager