Sjove påskeæg

Syndig cookiekage

I weekenden havde jeg inviteret min far og hans søde kone til kaffe. Vi stod dog midt i at sætte bordplade og hylder op i vores nye bryggers – det skal siges, at det er en udfordring for sådan gør-det-selv novicer som os. Så kagen skulle være let og simpel at gå til. Jeg faldt for et stykke tid siden for chocolat.dk’s cookiekage, og den måtte straks afprøves. Jeg har dog ændret lidt her og der, så den passer til vores smag. Personligt synes jeg nemlig, at det er lige rigeligt med Dulchey både i kagen og på toppen både til min smagsløj og pengepung. Så toppen blev en syndig blanding af det chokolade der gemte sig i skuffen.

Kagen passer i min forstand til 6 personer

Cookiebund:
75 g blødt smør
150 g brun farin
1 æg
100 g hvedemel
50 g finvalsede havregryn
1/2 tsk salt
50 g mørk chokolade
50 g saltede peanuts

Ganache:
70 g Dulcey fra Valrhona
30 g hvid chokolade
100 g lys chokolade
100 ml piskefløde
15 g glukosesirup
1/3 tsk salt

Pynt:
Mørk chokolade
Masser af hindbær så det ikke bliver alt for sødt

Cookiebund:
Kom smør og brun farin i en skål, og pisk det lyst og luftigt.
Pisk æg i.
Rør mel, havregryn og salt i.
Hak chokolade og peanuts groft, og vend dem i.
Fordel dejen i en tærteform med løs bund (20 cm i diameter).
Bag cookiebunden i 12-15 min ved 200 grader.
Lad den køle helt af – cookien bliver hårdere, når den køler af, så den skal være lidt blød i det, når du tager den ud af ovnen.

Ganache:
Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
Bring fløde og glukosesirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
Rør energisk i midten af skålen, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
Smag til med salt.
Fordel ganachen oven på cookiebunden, og sæt kagen på i køleskabet i mindst fire timer eller natten over.

Pynt:
Pynt kagen med chokolade og hindbær og guldstøv (hvis du lyster).
Kagen smager virkelig godt, så fire mennesker satte det meste ned, og så var der lige to stykker til næste dag.

IMG_0006

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sjove påskeæg