Copenhagen street food

Smagfuld bulgursalat med tun

En af de store udfordringer kan være at finde på en spændende frokost, der ikke tager for lang tid at lave, men samtidig smager skønt og mætter.

Igår lavede jeg denne skønne bulgursalat, og jeg skal love for at der er masser smag i.

Hvis du ønsker at blive ekstra mæt, så skal du jo endelig komme lidt proteiner i, det kunne f.eks. være i form af feta, kylling, rejer eller tun. Det er da helt sikkert, at jeg har nappet en af de små dåser Rio Mare tun i vand med. Jeg synes, det er så smart, at Rio Mare har lavet dåserne i halv størrelse – så kan man bare proppe en i tasken til frokost og slipper for at stå at bikse med at dele den op derhjemme.

2014-07-16 20.24.32

Opskriften giver ca. 4 portioner, hvis du tilsætter lidt protein.

  • 1½ dl (fuldkorns)bulgur
  • 3 dl vand
  • 1 lille agurk
  • 1 peberfrugt
  • 6 cherrytomater
  • Spidskommen
  • Korianderfrø
  • Et lille bundt persille
  • Et lille bundt mynte
  • Saft og skal af en citron
  • Olivenolie
  • Salt

Kog vandet op, og hæld det over bulguren. Dæk bulguren til, og lad det hvile i 20 minutter. Herefter river du skallen af citronen, inden du presser citronsaften ned til bulguren. Citronsaft, olie, spidskommen, korianderfrø og salt skal blandes sammen med bulguren, inden grøntsagerne skal i. Smag til undervejs. Du hakker alle grøntsagerne samt krydderurterne fint og blander det sammen med bulguren. Nu har du en skøn salat – så mangler du blot at hive Rio Mare tunen op af tasken til frokost – dræne den og blande i.

Velbekomme…

Billederne er fra igår inden tunen kom i, det sker jo først om et par timer.

2014-07-16 20.24.40

2

  • Eckerten

    Ser faktisk rigtig lækkert ud! 🙂

    Knus Michelle Eckert // michelleeckert.bloggersdelight.dk ♥

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • leneboeger

      Det er den virkelig også. Så lækker at jeg faktisk overvejer at lave den til frokosten til vores bryllup…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Copenhagen street food