Lakrids karameller

Chilitrøfler

Jeg drømmer lidt om disse chili chokoladetrøfler, jeg spiste i lørdags.

foto (6)

Ca. 20-25 stk.

  • 0,25 l piskefløde
  • 2 tørrede røde chilier og evt. lidt cayennepeber
  • 200 g blød nougat
  • 100 g hvid chokolade
  • 50 g blødt smør, helt usaltet.

Pynt:
Jeg brugte kakaonibs – men du kan også bruge kakao eller hvad du nu lyster

Bring fløden i kog med chilierne, og lad fløden trække i mindst 1 time, før den sis. Smag om den er stærk nok, ellers giver du den endnu et opkog og lader den trække endnu ½-1 time. Jeg smagte yderligere til med lidt cayennepeber – den kunne nok godt have fået lidt mere, da chokoladen giver kraftigt modspil.

Hak nougat og chokolade sammen med en kniv. Si chilifløden, bring den i kog igen, og tilsæt nougat og chokolade. Lad blandingen smelte i fløden, rør den godt sammen, og hæld den i en skål. Massen skal afkøle til 40 grader – brug gerne et termometer – hvorefter smørret røres i.
Fyld trøffelmassen i en stor frysepose (4 l). Luk den, læg den i et fad, og lad trøffelmassen stivne i køleskabet. Når du vil lave trøfler, skæres massen i stykker, som trilles til kugler og rulles i kakaonibs.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lakrids karameller