Lidt nyt til hjemmet

Smørbart chokoladepålæg

Det er nu lækkert og meget nemt at lave… Så hop i køkkenet for man kan godt bruge et sødt indspark på sådan en varm dag. Til et godt glas fuld skal du bruge:

  • 100 g chokolade, brug en mild mørk chokolade uden for højt kakaoindhold eller bland lys og mørk chokolade
  • 50 g ristede hasselnødder
  • 1 dl piskefløde
  • 40 g smør i stuetemperatur

Rist først hasselnødderne i ovnen ved 180 grader i 5-6 minutter på en bradepande til skallen revner og bliver sprød. Tag hasselnødderne ud af ovnen og gnid dem mod hinanden til alle skallerne falder af. Hak det hele fint med en kniv – så kommer der godt med crunch i nutellaen.

Hak chokoladen og kom chokoladen og de finthakkede nødder i en skål. Varm fløden op i en gryde til kogepunktet og hæld fløden over indholdet i skålen. Rør godt rundt. Del smørret i små klumper og tilsæt det i chokolademassen under omrøring. Rør til sidst de grofthakkede nødder i og hæld chokoladen på et glas. Opbevar på køl og kan holde sig en lille uges tid.

IMG_0973

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt nyt til hjemmet