Sol, Sommer og frysetørret tomat

Koldskålfromage med skyr

De varme sommerdage og aftner kalder på lidt kold dessert.

Her i huset er koldskål en klassiker, men der følger jo ofte kammerjunker med. Og ligemeget hvordan vi gerne vil forklæde det, så er de altså ikke særlig sunde. Jeg ville derfor lave en version, der ikke nødvendigvis kalder på løbende mængder af kammerjunker…

2014-07-11 19.21.40

Koldskålsfromage med skyr til fire personer:

  • 2 blade husblas
  • 2,5 dl kærnemælk
  • 2,5 dl skyr
  • 2 æggeblommer
  • 1 vaniljestang
  • 4 spsk sukker
  • En smule citronsaft

Læg husblassen i blød i koldt vand i cirka 10 minutter. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud (husk at gemme bælgen, så du kan lave din egen vaniljesukker). Pisk æggeblommer, vanilje og sukker til en luftig æggesnaps – den skal gerne blive helt lys i det. Pisk kærnemælken og skyren sammen, og hæld halvdelen over til æggesnapsen (mens du pisker). Tag husblassen op af vandet, og kram det meste af vandet ud af husblassen. Varm det nu op i en lille gryde. Og hæld det over til æggesnapsen, mens du pisker så der ikke opstår “vingummier”. Herefter kan du hælde det sammen med resten af kærnemælken/skyren. Nu mangler du blot at hælde fromagen i små glas og stille dem på køl, til de stivner (giv dem ca. 4 timer).
Velbekomme…

2014-07-11 19.22.16

 

2014-07-11 19.21.54

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sol, Sommer og frysetørret tomat