Til foråret kommer storken

Fastelavnsboller med creme og remonce

Det er snart tid til fastelavn, og derfor tid til at tage hul på fastelavnsbollesæsonen.
De sidste mange gange vi er gået forbi en bager, har jeg plaget (som et lille barn) om at få en fastelavnsbolle, men min mand har været yderst standhaftig.
Så i går da jeg kom tidligt hjem fra arbejde, gik jeg i køkkenet og bagte selv.

Hjemme hos os er en rigtig fastelavnsbolle med creme og remonce…

image

Der bliver ca. 10 store fastelavnsboller:

Dej

  • 1 ½ dl mælk
  • 2 æg
  • 100 g smør
  • 50 g sukker
  • 5-6 dl hvedemel, måske en smule mere
  • 25 g gær
  • 1 vaniljestang, kornene herfra
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk salt

Remonce

  • 100 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 100 g smør

Creme

  • 1 vaniljestang, kornene herfra
  • 1 æg
  • 20 g sukker
  • 2 spsk. maizenamel
  • 2½ dl mælk
  • 75 g fint hakket chokolade

Glasur og pynt

  • Chokoladeknapper
  • Hvad end du har lyst til at pynte med – her har jeg brugt små sukkerhjerter, ellers er sukkerkugler, chokoladeknapper, frysetørret hindbær og lignende gode valg.

Dejen
Mælken lunes i en gryde, til det er omkring 40-45 grader varmt. Tag gryden af varmen og rør smørret i små stykker i mælken. Når smørret er smeltet, burde mælken have en god lillefingersvarme. Rør gæren ud i mælken i en stor skål. Det meste af melen blandes i en skål med vaniljekornene, sukker, salt og kanel. Tilsæt de to æg først og dernæst melblandingen i skålen. Rør godt rundt.  Ælt dejen godt og vurder hvor meget mere mel du skal have i. Dejen skal være smidig og blød. Lad dejen hæve i skålen med et viskestykke over i 30-45 minutter.

Creme
Pisk æg, sukker, maizena og vanilje godt sammen i en skål. Varm mælken i en gryde til omkring 60 grader og hæld den over i æggeblandingen i skålen. Rør sammen og hæld blandingen af æg og mælk tilbage i gryden. Pisk med et piskeris, mens blandingen varmes op og cremen bliver tyk og perfekt i konsistensen. OBS: det må ikke koge!
Lad cremen køle lidt af inden du vender chokoladen i.  lad cremen køle af.

Remonce
Ælt sukker og marcipan sammen, pisk derefter hurtigt smør  i med en elpisker, til det bliver en sammenhængende masse.

Form fastelavnsbollerne
Når dejen har hævet, rulles den ud i en stor firkant, lidt under ½ cm tykt, og skæres ud i firkanter a ca. 15×15 cm. På hver firkant lægges 1 spsk. creme og 1 spsk. remonce. Fold hjørnerne af dejen ind over fyldet og klem dejen godt sammen i samlingerne, så der ikke er nogen steder hvor fyldet kan løbe ud. Læg dem på en bagepladen med bagepapir og samlingen nedad.

Lad fastelavnsbollerne hæve igen i omkring 30-45 minutter under et viskestykke. Når de er hævet færdigt, pensles de med mælk og sættes i en 175 grader (varmluft) varm ovn, bages i omkring 15 minutter.

Lad fastelavnsbollerne køle lidt af på en rist og læg fem chokoladeknapper ovenpå – når de er smeltet lidt kan chokoladen køres ud med en teske og derefter pyntes.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til foråret kommer storken