Gazpacho (uden brød)

Det er varmt udenfor og nogen gange kan det være rart med en kold suppe. Jeg elsker denne version af gazpacho, den er dejlig let og helt uden brød. Du skal bruge: 1ds hakket tomater 1 rød peberfrugt 0,5 agurk 1 løg 1 fed hvidløg tabasco æbleeddike lidt bouillonvand Du starter med at grille peberfrugten i ovnen, den skal have godt med varme og tilsidst kommer der “blærer” og bliver lettere sort. Så tager du den ud, når peberfrugten er kølet lidt af kan du pille skindet af peberfrugten. Herefter blender du det hele. Smag til med tabasco og eddike og fyld op med bouillonvand til suppen har den rigtige konsistens.

Sund “pizza”

Selvom man er på slankekur kan man godt drømme om pizza. Så jeg har tyvstjålet en lille ide som er en pizza med squashbund. Du tager 1 squash og blander med 1 æg og krydderier. Derefter vender du 50gram mel i. Du tager nu “dejen” og breder den ud på en bradepande med bagepapir på. Giv den nu 15-20min i en 180grader varm ovn – derefter vender du bunden og giver den 10-15min mere i ovnen. Du tager nu bunden ud af ovnen og putter dit fyld på. Jeg brugte lidt tomatkoncentrat, peberfrugter og 50gram gedeost… Slet ikke en dårlig erstatning for en almindelig pizza og til 520kcal er det en ok aftensmad.

Bananpandekager

Bare fordi man gerne vil forsøge at slanke sig behøver livet jo ikke blive kedeligt… Jeg har et stykke tid gerne ville afprøve bananpandekager og da der nu lå nogle velmodne bananer i køkkenvinduet greb jeg chancen. 1 banan 1 stort æg 1 spsk havregryn 1spsk mel 0,5tsk bagepulver lidt vaniljepulver Bland det hele sammen og steg fem små pandekager. Det kan godt tage lidt tid at få pandekagerne til at stivne nok til at du kan vende dem. Men vente blot… De smager skønt når de færdige. Jeg kom en smule honning og blåbær på toppen. Alt sammen for 230kcal…

Lakrids- og citronmousse med hindbær

Jeg er helt pjattet med at lege med lakrids. Så jeg lavede denne dejlige mousse til Sankt hans aften. Alt efter hvor sulten dine gæster er vil jeg sige at denne portion passer til ca. 6 mennesker. Det skal du bruge: ½ stang polynesisk vanilje 30 g ahornsirup (jeg brugte halvt sirup og halvt sukker) 3 æggeblommer 1 æg 2 spsk lakridspulver revet skal af ½ økologisk citron 2 blade husblas ½ l piskefløde masser af hindbær Sådan gør du: Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland vaniljekorn, ahornsirup, æggeblommer, æg, lakridspulver og citronskal og pisk det luftigt, gerne med en elpisker og over ca. 10 minutter ved ¾ hastighed, så æggemassen bliver hvid, luftig...